Unity var det første amerikanskbyggede modul til Den Internationale Rumstation. Det er cylinderformet, med seks sammenkoblingsluger. Unity er 4,57 meter i diameter, 5,47 meter lang, og var bygget for NASA af Boeing i en fabrikshal på Marshall Space Flight Center i Huntsville, Alabama. Arbejdstitlen var Node 1, knude(punkt) 1, og fik senere navnet Unity (enhed). Unity er det første af i alt tre sammenkoblingsmoduler på den færdige ISS.